Hvad er det bedste, der kan ske?

- Er et spørgsmål, som flere af Platangårdens unge har mødt med svar som: "At jeg får det godt igen, at jeg får et arbejde, at jeg kan få en uddannelse, at jeg kan klare mig selv".

På Platangården møder vi dig

- med optimisme, nærvær og fagligt overskud, der kan hjælpe videre selv i alvorlige stunder. De unge kvitterer med personlige mål, drømme og vilje til udvikling.

Fredag den 30. marts - Benny Holst trio

30. marts 2012

En rigtig god ven af Cafeen præsenteres her igen, efter nogle års "Platancafe-pause". Med dybe rødder i dansk sangtradition leverer Benny den gode historie og må regnes med når kongerækken af danske sangskrivere skal opstilles. Med 41 år på bagen som turnerende sanger, sangskriver og guitarist, har Benny Holst udgivet endnu et album: "Sepiadage" som han modtog en pris for som Årets Sangskriver ved DMA Folk 2009. Comeback-albummet "Himlen må vente" fik to priser i 2005: Årets Danske Album og Årets Visealbum. Med sig live, har Benny Martin Andersen på sin enestående violin og Jacob Rathje på guitar.


Platancafeen er en musikcafé, som drives af nuværende og tidligere elever på Platangårdens Ungdomscenter.

Platancafeen åbner dørene:
Søndag kl. 13.00, hvor der vil være mulighed for at købe kaffe/the med lidt sødt eller en lille tallerken med pølse og ost med dertilhørende drikke.
Musikken begynder kl. 14.00 og slutter ca. kl. 16.00

Fredag kl. 18.30, hvor der vil være mulighed for at købe en frisksmurt sandwich og et glas vin eller en fadøl.
Musikken begynder kl. 19.00 og slutter ca. kl. 22.00.

Priserne for de enkelte arrangementer er, for medlemmer 120 kr., ikke medlemmer 135 kr.

  • Børn under 12 år kommer gratis ind - så tag børnene med. 
  • Du skal ikke være medlem, men som medlem betaler du mindre i entré og får tilsendt programmet 2 gange årligt.
  • I 2012 koster et enkelt medlemsskab 100 kr. og et familiemedlemskab, som også gælder for alle hjemmeboende børn, 200 kr. 
  • Du finder Platancafeen på Platangårdens Ungdomscenter, Præstegårdsvej 8, 4760 Vordingborg.
  • Billetter kan bestilles på tlf. 2139 0099 - mandag til fredag kl. 10.00-13.00 - eller bare mød op. 
  • Oplys din mailadresse og du får tilsendt vores nyhedsbrev. 
  • www.platancafeen.dk