Nyt forskningsprojekt undersøger Platangårdens systemisk-narrative tilgang

Forskningsprojektet ledes af Anne Mia Steno fra Københavns Professionshøjskole og tager afsæt i etnografisk forskning. Det betyder, at forskere følger hverdagslivet på Platangården tæt: møderne, gåturene, de små øjeblikke – dér hvor pædagogikken folder sig ud i praksis.

Projektet retter et særligt blik mod det, der sjældent lader sig indfange i metoder og manualer: det tavse, kropslige og relationelle arbejde. Det undersøges, hvordan opmærksomhed, timing, stemninger og nærvær former muligheder for, at unge kan træde frem som hele mennesker – med følelser, håb og sunde handlemuligheder.

Fra individ- og sygdomsforståelse til kontekst og nysgerrighed

Mange af de unge, der kommer til Platangården, har erfaring med at blive mødt med en individ- og sygdomsorienteret tilgang. Når vi på Platangården møder kompleksiteten gennem en kontekstorienteret forståelse, opleves det ofte som en mere brugbar, konstruktiv og effektiv måde at skabe udvikling på – også i situationer, der tidligere har været oplevet som fastlåste.

Forskningsprojektet har til formål at belyse denne påstand og undersøge, hvordan og hvornår Platangårdens systemisk-narrative tilgang og særlige metoder bidrager til positiv udvikling i de unges adfærd.

Et solidt metodisk fundament

Siden 2014 har Platangården arbejdet målrettet med at udvikle og forfine den pædagogiske praksis med afsæt i en systemisk-narrativ referenceramme. Metoder og strategier er samlet og beskrevet i Platangårdens metodekatalog og er i dag velintegrerede i den daglige indsats. Samtidig er der løbende fokus på kompetenceudvikling, undervisning i metode, teamsupervision og kollegial refleksion.

At rette blikket mod os selv som professionelle aktører – og undersøge egen indsats, konteksters betydning og samarbejdet mellem parter – er en grundlæggende del af Platangårdens måde at arbejde på.

Arbejdet med nødvendige strategier og det bagvedliggende

Platangårdens pædagogiske tilgang arbejder målrettet i to sideløbende spor:

For det første arbejdes der ud fra forståelsen af, at den unge anvender nødvendige strategier – for eksempel selvskade – som en måde at håndtere sit liv og sine følelser på. Selvom strategierne kan fremstå voldsomme, betragtes de som meningsfulde set fra den unges perspektiv. Når adfærden anerkendes som en strategi frem for et problem i sig selv, bliver det lettere at skabe et samarbejdende partnerskab uden skjulte dagsordener. Det skaber mulighed for, at den unge sammen med medarbejderne kan undersøge, udvikle og afprøve alternative strategier.

For det andet har indsatsen et vedvarende fokus på det bagvedliggende. Gennem undersøgende samtaler præget af målrettet nysgerrighed undersøges, hvorfor det har været nødvendigt at udvikle voldsomme strategier for at håndtere de psykiske belastninger, de unge har oplevet eller fortsat oplever. Mange af de indskrevne unge har traumatiske erfaringer og arbejdet med disse forhold kan få betydning både for den unges identitetsudvikling og for den pædagogiske indsats.

De unge inviteres aktivt til at deltage i deres eget forløb – blandt andet gennem udarbejdelse af tryghedsplaner, deltagelse i dokumentation, møder og terapeutiske samtaler. Erfaringen er, at effekten af det samarbejdende partnerskab ofte viser sig relativt hurtigt.

Forskning i det, der virker – når det virker

Forskningsprojektet undersøger, hvad det kræver af fagprofessionelle at arbejde nysgerrigt og ikke-dømmende med unges nødvendige strategier – og hvordan alternative fortællinger og nye måder at være i verden på kan opstå i praksis.

Projektets ambition er at udvikle praksisnær viden, der ikke blot beskriver, hvad der gøres, men også hvordan det virker – når det virker. Projektet vil samtidig have et særligt blik for de unges perspektiver og erfaringer og bidrage med viden, der kan styrke både Platangårdens egen praksis og det pædagogiske og sociale fagfelt bredere.