Gå til indhold

Henrik Ross er Platangårdens nye souschef

Fra nu af hedder souschefen på Platangården Henrik Ross; det har et enigt ansættelsesudvalg besluttet i starten af maj 2025.
Billedet viser en smilende Henrik Ross
Henrik Ross

Det er med stor glæde, at vi kan dele nyheden om, at Henrik Ross pr. 1. juni officielt tiltræder stillingen som souschef hos os på Platangården.

Henrik er bestemt ikke ny i huset – han har i det seneste år været konstitueret souschef, og før det har han haft mange vigtige opgaver og roller, bl.a. som områdeleder. Med sit store engagement, sin evne til at skabe stærke relationer og til se nye muligheder, har han allerede sat et solidt aftryk på både organisationen, medarbejdere og unge.

Vi er glade og stolte over, at Henrik har sagt ja til at fortsætte rejsen sammen med os – nu i en fast stilling som souschef. Kollegerne tog imod nyheden – og Henrik - med klapsalver.

Det bliver godt, både for os og for de unge mennesker, vi er her for.

Velkommen i den nye gamle rolle, Henrik – og stort tillykke.