Teknikker, greb og fokuspunkter

Den pædagogiske opgave er blandt andet at vise, at der er håb, mulighed for positiv udvikling og et fremtidigt bidragende og inddragende liv. Det pædagogiske personale tror altid på, at den unge vil få en større trivsel og et liv med meningsfuldhed og så høj grad af selvforvaltning som muligt.

Vores medarbejdere er klar over, at de kun er del af den unges liv i en kortere periode. Derfor har de fokus på at hjælpe den unge til at:

• Skabe venskaber
• Vedligeholde eller genetablere kontakt og samvær med familie og venner.

Identitet bliver skabt i relationer og ud fra de fortællinger, vi har og fortæller andre, og som andre fortæller om os. Når vi forstår identitet som noget relationelt, bliver den pædagogiske opgave at udvide og nuancere fortællingerne om den enkelte unge. Opgaven er også at fremhæve kvaliteter og værdier, som pædagogen lægger mærke til i den unges handlinger, udtryksmåder og kommunikation med videre.

Vores identitet har groft sagt to ben at stå på:

• Vores værdier, holdninger, overbevisninger med videre
• Vores handlinger.

Inden for det narrative arbejder vi derfor med handlingslandskabet, som handler om de konkrete handlinger, man gør. Det handler også om identitetslandskabet, som har med værdier, overbevisninger, holdninger med videre at gøre. For at skabe sammenhæng i menneskets oplevelse af sig selv og sin verden, er det nødvendigt at koble de to landskaber sammen:

• De konkrete handlinger skal kobles på de værdier, holdninger med videre, som de kunne repræsentere.
• De værdier, holdninger med videre skal kobles på de konkrete handlinger, som personen har gjort og gør.

Ved eksternalisering taler man om det problematiske som noget uden for eller andet end personen selv. Det giver plads til, at de mange andre fortællinger om personen kan fylde. Det betyder, at vi forholder os til det problematiske som et problem i sig selv, og ikke til den unge som et problem.

Inden for det systemiske perspektiv vil adfærd og tale blive tolket som invitationer til samvær eller dialog. Pædagogen bør derfor altid være bevidst om, hvordan vedkommende tolker den unges kommunikative udtryk og hvilke invitationer pædagogen griber. Derfor bliver pædagogens måde at reagere på de unges invitationer afgørende.

Responsbaseret praksis tager udgangspunkt i, at vi alle reagerer, når vi udsættes for vold og andre former for uretfærdighed. Ved både at anerkende den forsigtighed og den målrettethed, som en reaktion eller respons rummer, bliver personens værdighed og trivsel genoprettet.

Responsstrategier afslører ofte mange færdigheder og sunde udtryksformer, som kan være centrale i opbygningen af en styrket identitetsfølelse. Teknikken bygger på både narrative og systemiske teorier.

Pædagogikken tager udgangspunkt i:

• Et aktivt og brobyggende samarbejde med det netværk, den unge har.
• At skabe og udvikle nye støttende netværk, som kan være relevante samarbejdspartnere for den unge - både nu og på længere sigt.

Vi skaber et fælles overblik over relevante netværkspersoner. Derfra arbejder vi videre med relationerne – måske via netværkskort eller et geneogram:

• Netværkskortet bliver brugt til at tale med den unge om:
  • Hvordan de forskellige relationer er forbundet med hinanden.
  • Hvad man kunne tænke sig anderledes
  • Hvordan det kan blive anderledes.
• Geneogrammet minder om et detaljeret slægtstræ. Det bringer de slægtsfortællinger frem, som kan påvirke den unges selvforståelse. Ud fra det kan man tale med den unge om:
  • Hvordan forskellige idéer om verden forbinder sig til forskellige familiemedlemmer
  • Hvordan særlige mønstre for handling og forståelse skinner igennem på tværs af generationer.

På Platangården er der kommet et nyt tiltag: Pædagogisk massage.

Men hvorfor tilbyder vi pædagogisk massage – og hvad gør det godt for?

Pædagogisk massage er et terapeutisk redskab, hvor man via nærvær og berøring – udenpå tøjet – skaber basis for en positiv kontakt, hvor ord er unødvendige. Hensigten er at støtte den unge i at mærke sig selv, få stimuleret sanserne og opnå bedre kontakt med kroppen og følelserne.

Vi har alle behov for sansestimuli gennem livet. Vores hjerne er afhængig af passende sansning for at udvikle sig hensigtsmæssigt. Manglende stimuli kan føre til udviklingsforstyrrelser, adfærdsproblematikker og mistrivsel – og i nogle tilfælde til det, man kalder hudsult. Det kan vise sig som depressionslignende tilstande, udadreagerende eller seksualiseret adfærd, eller en generel følelse af uro og fravær af kontakt.

Vores taktilsans – evnen til at registrere og bearbejde berøring – er afgørende for, hvordan vi trives og indgår i sociale relationer. Når den er i ubalance, kan det føre til konflikter og udfordringer i hverdagen. Børn og unge med taktile sanseforstyrrelser kan opleve berøring som ubehagelig, og det kan gøre det svært at være tæt på andre.

Her kan pædagogisk massage være en hjælp. Den stimulerer blidt, men effektivt, sanserne og øger kropsbevidstheden. Den styrker den unges relation til sig selv – og til pædagogen. Når den unge mærker sig selv og den voksne på en positiv og tryg måde, beroliges nervesystemet, og det skaber ro.

Pædagogisk massage er en del af Platangårdens helhedsorienterede og relationsbaserede pædagogik. Den understøtter vores arbejde med at skabe trygge rammer, hvor unge kan udvikle sig – både følelsesmæssigt, kropsligt og socialt.

På Platangården tilbydes de unge terapeutiske samtaler som en del af den samlede pædagogiske indsats. Samtalerne varetages af pædagoger, der har gennemført et specialiseret undervisningsforløb i terapeutiske samtaler. Undervisning og løbende supervision gennemføres af psykolog med psykoterapeutisk efteruddannelse og solid klinisk erfaring.

Samtalerne har særligt fokus på temaer som identitet, traumer, stemmehøring, synsoplevelser, forbrug og misbrug, anvendelse af mestringsstrategier samt sorg og tab. Samtaleforløbene tilrettelægges med afsæt i den enkelte unges behov og forudsætninger.

Der tilstræbes kontinuitet i forløbene, således at den unge så vidt muligt har den samme samtalepartner over tid. Samtidig er der indbygget fleksibilitet, så der kan aftales pauser efter behov, uden at muligheden for senere at genoptage samtaleforløbet med samme medarbejder bortfalder.

NADA er en metode inden for øreakupunktur, som anvendes som et supplerende recovery‑ og empowermentorienteret tilbud på Platangården.

NADA anvendes med henblik på at understøtte fysisk og psykisk stabilitet og kan bidrage til bedre håndtering af stress, uro, søvn, følelsesmæssige reaktioner og koncentration. Metoden er ikke diagnoseafhængig og tilpasses den enkelte unge. På Platangården er det uddannede NADA behandlere der udfører NADA, og de tilbyder både individuel behandling og behandling i gruppe, hvor der inviteres til fællesskab i rolige og trygge rammer, hvor der eksempelvis også tilbydes NADA-te.

BBAUM er eksistentiel kropsterapi, hvor målet er, at den unge bliver mere forankret i sig selv, opnår større oplevelse af kontrol over eget liv og i højere grad kan finde mening i tilværelsen. Der arbejdes med at understøtte tryghed, trivsel, handlekompetence samt både kropslig og mental sundhed.

På Platangården varetages BBAUM af uddannede terapeuter. Behandlingen består af en række specifikke greb og tryk, som kan være enten blid berøring eller mere faste, kropsafgrænsende greb, kombineret med fokus på vejrtrækning.

Enkelte greb kan anvendes som en beroligende kontaktform, eksempelvis i situationer med uro eller høj arousal i stedet for PN-medicin. På Platangården anvendes BBAUM fortrinsvis i aftalte forløb, hvor der er foretaget analyse, udarbejdet plan og løbende vurdering af effekt. Behandlingen gives ofte i sammenhæng med den naturlige døgnrytme.