Nu kan du læse om forskningsprojektet "Væredygtige Unge i Naturen"
fredag den 23. maj 2025

Platangården har nu i over et år været del af projektet Væredygtige Unge i Naturen, som har modtaget 5 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden. Projektet er ledet af Professionshøjskolen Absalon og foregår i samarbejde med Naturvejledning Danmark og fem andre døgninstitutioner på Sjælland. Forskningsprojektet skal undersøge, hvordan den mentale sundhed hos anbragte børn og unge i alderen 10-18 år kan styrkes gennem naturoplevelser.
Vi er meget begejstrede for resultaterne af de aktiviteter, der er blevet iværksat gennem projektet, så naturoplevelser og bålmad er helt sikkert kommet for at blive.
Derfor har vi nu lavet en side, hvor vi fortæller mere om projektet: Forskningsprojektet Væredygtige Unge i Naturen - Platangården
På Platangårdens LinkedIn-side kan du læse mere om nogle af aktiviteterne og vores overvejelser bag: https://dk.linkedin.com/company/platang%C3%A5rdens-ungdomscenter
Platangårdens STU er rigtig gode til at dele små historier fra hverdagen - også fra Væredygtige Unge - på deres Facebookside: Platangårdens STU på Facebook